Alex og mine 3 bøjsere...

Pete, Georgie og Dim.

Vi sad i mælkebaren...

og spekladzede over...

hvad aftenen sku' bruges til.

Korovas mælkebar
solgte mælke-plus...

mælk med velocid,
syntex eller denorom...

og det var det, vi drak.

Det sku' bjæffe os op...

til lidt af den go'e,
gamle ultra-vold.

Jeg har aldrig ku' udholde...

at se en beskidt,
gammel drukkenbolt...

hyle op med sine forfædres
beskidte sange...

og blive blap-blap
ind imellem...

som et beskidt, gammelt orkester
i sin stinkende tarmhule.

Jeg har aldrig ku' udholde
at se nogen sådan overhovedet...

og særlig ikke, når han var
rigtig gammel som ham her.

Kan I ikke undvære
et par mønter?

Slå mig bare ihjel,
I feje bæster...

Jeg vil alligevel ikke
leve mere...

i så beskidt en verden.

Hva' beskidt er der ved den?

Beskidt fordi der ingen
lov og orden er mere.

Fordi den lader de unge
overfalde de gamle...

sådan som I gør.

Det er ingen verden mere
for en gammel mand.

Hvad er det overhovedet
for en verden?

Folk på månen...

og folk,
der farer rundt om jorden.

Ingen ta'r hensyn...

til almindelig
lov og orden mere.

I det nedlagte casino
løb vi ind i Billyboy...

og hans 4 bøjsere.

De var klar til en go',
gammel gang...

ind-ud, ind-ud
med en flæbende lille devotchka.

Minsandten...

om det ikke er
fede, stinkende...

Billyboy
i egen høje portion.

Hvi står det til...

I bloprende,
snaskede olie-fjums?

Kom og få en på sveskerne.

Hvis du har nogen...

din blævrede eunuk.

På dem, drenge!

Politiet!

Afsted!

Durango-95'eren spandt afsted.
Virkelig chokpop.

Skønne, varme vibratoer
helt ned i tarmhulerne.

Snart var det træer og mørke...

rigtig på-landet-mørkt.

Vi baskede lidt rundt
med andre nattefarere...

og legede motorsvin.

Så tog vi vestpå.

Hvad vi var ude på,
var en lille uventet visit.

Altid godt
til en gang grin...

og masser af go',
gammel ultravold.

Hvem kan det dog være?

Nu skal jeg se.

Hvem er det?

Undskyld, der er sket
en frygtelig ulykke.

Min ven ligger på vejen og
forbløder. Må jeg låne telefonen?

Vi har desværre ingen.
De må prøve et andet sted.

Det gælder liv eller død.

Hvem er det?

En ung mand, der siger,
der er sket en ulykke.

Han vil låne telefonen.

Så må du nok hellere
lukke ham ind.

Vi lukker ellers aldrig
fremmede ind om aftenen.

Pete, du checker resten af huset!

Nu må du rigtig vidde,
brormand!

Vi følte os lidt matte
og slappe og flappede.

Aftenen havde trods alt
kostet en vis portion energi.

Så vi smed bilen...

og tog en natkvikker
hos Korova.

Hej, Lucy.

Haft en travl aften?

Vi har også slidt godt.

Tillader du...

Der sad et par sophisto'er
fra TV i hjørnet.

De lo og disgassede.

Devotchka'en skrattede højt...

totalt ligeglad
med en ond verden.

Så vippede pladen
på stereo'en op...

og i den korte stilhed
før den næste kom på...

brød hun pludselig ud i sang...

og det var som om,
o brødre...

som om en stor fugl
fløj ind i mælkebaren...

og jeg følte
hvert puslinki hår...

rejse sig på mit kaross...

kuldegysninger kravle op
som puslinki firben...

og ned igen.

For jeg kendte det, hun sang.

Det var en stump af den
vidunderlige 9nde af Ludwig Van.

Hvorfor gjorde du det?

Fordi du er en bisse
uden manerer...

uden en dos begreb om hvordan
man teer sig offentligt, o broder!

Sådan noget vil jeg ikke ha' ...

og jeg er ikke
din bror mere.

Vogt jer!

Vogt jer, o Dim...

om livet I har kært.

Du ska' få een på dine
fede bolsjevik-svesker!

Jeg er klar med kæder,
springski eller rager.

Vil ikke ha',
du boscher uden grund.

Si'r sig selv.

Klar til springski-snit any time.

Dubidub!

Lidt trætte måske...

hellere holde op.

Sengevejen er vejen nu...

hellere gå hjem
og få lidt slapska.

Godti-godti?

Jeg boede hos far og mor...

i kommunalkompleks 18 A,
afd. Nord.

Det havde været en skøn aften.

Hvad jeg nu trængte til,
var en perfekt afslutning...

med gamle Ludwig Van.

Skønt, skønt...

himmelsk skønt.

Den rene skinbarlige salighed.

Som en fugl af himmelsk metal...

en strøm af sølvglitrende vin
i et rumskib.

Tyngdeloven uden mening nu.

Mens jeg ørede den...

så jeg herlige billeder.

Alex!

Hvad er der?

Den er over 8.

Du vil da ikke
komme for sent i skole.

Har lidt ondt i cisternen, mor.

La' mig prøve at sove det væk.

Så bli'r jeg frisk som
en havørn igen.

Du har jo ikke været
der hele ugen.

Jeg må hvile.

Komme i form.

Ellers må jeg bare
forsømme endnu mere.

Så sætter jeg din
morgenmad i ovnen.

Jeg må gå nu.

O.K.

Ha' det rart på fabrikken.

Han har det skidt igen i dag.

Hvornår kom han hjem i aftes?

Ved det ikke...
jeg tog søvnere.

Hvor mon det egentlig er...

han arbejder om aftenen?

Han si'r jo...

det mest er,
sådan forskelligt...

med at hjælpe til...

her og der.

Hej, mr. Deltoid.

Sikke en overraskelse.

Omsider vågen, hva'?

Jeg mødte din mor
på vej til arbejde.

Hun gav mig nøglen.

Hun sagde, du havde
ondt i noget...

og ikke var i skole.

En ret ulidelig hovedpine.

Nok forbi efter frokost.

I al fald inden aften, hva'?

Aftenen er den store tid.
Ikke osse, Alex?

- En kop tjai?
- Har ikke tid.

Hvad skylder jeg æren, sir?

Noget galt, sir?

Hvad får dig på den tanke?

Har du da gjort noget galt?

Blot en talemåde, sir.

Det er også bare
en talemåde fra din...

resocialiserings-rådgiver
om at passe på.

For næste gang er det
slut med forsorgsskolen.

Så bli'r det tremmehuset,
og alt mit arbejde er spildt.

Har du ingen respekt
for dig selv...

så ha' i al fald for mig.

En tyk, sort streg får jeg
for alle dem, der svipser.

Det er en fiasko,
hver gang en af jer...

ender i tremmehuset.

Jeg har ikke gjort noget forkert.

Militserne har ikke
spor på mig, broder.

Jeg mener sir.

Stop din smarte snak,
om militserne.

At politiet ikke
har taget dig fornylig...

betyder ikke,
at du ikke har lavet noget.

Der var grimme ting i nat...

meget grimme ting.

Et par af Billyboys venner
kom på hospitalet.

Dit navn blev nævnt...

og nåede mig
via de sædvanlige kanaler.

Nogle af dine venner
blev også nævnt.

Som sædvanlig kan ingen
bevise noget...

men jeg advarer dig...

som din ven...

og som den eneste
i dette syge samfund...

der ønsker at redde dig
fra dig selv.

Hvad går der af jer?

Vi studerer problemet,
og har studeret det i næsten 100 år...

men vi kommer ingen vegne.

Du har et godt hjem,
kærlige forældre...

og ikke noget dårligt hoved.

Er der en eller anden djævel,
der kravler rundt i dig?

Ingen har noget
på mig, bror - sir.

Militserne har ikke haft
gaflerne i mig længe.

Netop!

Lidt for længe
til at føle sig sikker.

Din tid er oppe nu...

derfor advarer jeg dig,
lille Alex.

Hold din smukke snabel
væk fra skidtet.

Udtrykker jeg mig klart?

Som en umudret sø...

som højsommerens
azurblå himmel.

De kan være ganske rolig, sir.

Jeg bestilte denne her
for 2 uger siden...er den kommet?

Undskyld, damer.

Nyder du den, skat?

Er den ikke lidt kold
og formålsløs?

Hvad er der sket med din,
lille søster?

Hva' skal du ha'?

Goggly Gogol?

Johnny Zhivago?

Heaven Seventeen?

Hva' har du at spille
dine døvere på derhjemme?

En ussel lille picnic-kværner?

Kom med onkel
og hør noget ordentligt.

Engletrompeter og djævlebasuner.

Det er en indbydelse!

Her er han!

Han er kommet.

Hurra!

Nå-di, nå-di, nå-di...

Hvad skyldes denne
overordentlige...

og uventede glæde?

Vi var bekymrede.

Der sad vi og drak løs
af den go'e, gamle moloko-plus...

og du kom ikke...

og vi troede,
du måske var...

blevet fornærmet af nogen...

derfor opsøger vi din våning.

Undi-bundi-mundskyl.

Jeg havde ondt i cisternen
og måtte sove lidt.

Min ordre om vækning
blev ikke fulgt.

Kedeligt du har ondt...

Brugt cisternen for meget?

Til at gi' ordrer og den slags?

Vis på det er væk nu?

Mon du ikke har det
bedre i sengen?

La' os nu lige gøre
alt krystalklart.

Denne sarkasme
om jeg må kalde den så...

klæder jer ej, o brødre.

Som jeres bøjser og leder...

har jeg ret til klar besked.

Altså Dim...

hvad fjæler sig
bag dit hestegab af et grin?

Nu ikke mere pirken i Dim, bror!

Det er en del af en ny stil.

Hva' er det for noget...

med en ny stil?

Man har nok talt enormt
bag min sovende ryg, hva'?

Godt, skal du ha' det,
så ta' det.

Vi var lidt rundt
og shop-nasse og sådan...

og fik hver en sølle
gaffelfuld penge.

Og så si'r Will, den engelske
på Superman-cafernaen...

at han nasser bedre
end andre kanutsjekker.

Glimmerværk og den slags.

Store, store penge i luften,
si'r Will den engelske.

Hva' vil I gøre med
de store, store penge?

Har I ikke alt,
hvad I behøver?

Vil I ha' en bil,
så pluk den på træerne.

Vil I ha' kling-klonger,
så ta' dem.

Du tænker og taler nu og da
som et barn.

I nat går vi på et gigant-nas.

Mægtigt!
Virkeligt chokpop!

Initiativ kommer til dem,
der venter.

Jeg har lært jer meget,
små bøjsere.

Fortæl så hvad
du planer, Georgie.

Først noget go',
gammel moloko, ikke?

Især dig,
for vi har lagt bund.

Mens vi gik
langs Marina-kareen...

var jeg rolig udadtil,
men tænkte hele tiden.

Så Georgie
sku' være general nu...

og bestemme alt...

med Dim som sin
nikkedukkende bulldog.

Men med eet viddede jeg,
at tænkning er for de gloggede...

mens højsvævere henter...

inspiration og andet godt
fra himmelboss'en.

For nu var det skøn musik,
der kom mig til hjælp.

Et vindue stod åbent.
En stereo var i gang...

og jeg viddede straks,
hvad jeg sku' gøre.

Jeg havde ikke ramt
Dims hovedledninger...

så ved hjælp af
et rent lomser...

standsede det røde,
røde krotch...

og det var ingen sag
at få dysset de to sårede krigere...

nede i Duke of Yorks hyggehule.

Nu vidste de,
hvem der var Herre og Leder.

Bælam, tænkte jeg...

men en virkelig leder
ved altid...

hvornår han bør være
generøs overfor sine hoppere.

Så er vi tilbage, hvor vi var!

Alt ved det gamle
og alting glemt?

Godti-godti?

Nå, Georgie boy...

den idé,
du havde for i nat...

Fortæl så!

Ikke i nat...

Ikke denne natski.

Åh hold op, Georg¡e bly.

Du er jo en stor, stærk pikkert
som os andre.

Vi er jo ikke småbørn,
vel Georgie bly?

Til hvad stod jeres hu?

Det er den der helse-farm.

Lidt uden for byen.

Øde sted.

Den ejes af en rig mamulla...

der bor der med sine katte.

Stedet er lukket for en uge...

så hun er helt alene.

Der er fuldt af
guld og sølv...

og smykker.

Fortæl mere,
Georgie bly...

fortæl mere.

Åh, for helvede.

Hvem der?

Undskyld, frue...

men der er sket
en frygtelig ulykke.

Må jeg låne telefonen
og ringe efter en ambulance?

Det gør mig meget ondt.

Der er telefon på kroen
lidt længere nede.

Brug hellere den.

Jamen frue...

det gælder liv eller død.

Min ven ligger midt på vejen
og forbløder.

Jeg beklager meget...

men jeg lukker
aldrig fremmede ind om aftenen.

Helt i orden.

Ikke underligt
at De er mistænksom...

med alle de slyngler og bisser,
der render rundt.

Så prøver jeg nede på kroen.

Undskyld forstyrrelsen.

Bøj dig ned, Dim.

Jeg kravler ind af vinduet.

Er det politistationen?

Miss Weathers fra
Woodmere Helse-farm.

Undskyld jeg ulejliger,
men der er sket noget underligt.

Måske betyder det ingenting,
men man ved aldrig.

En ung mand ringede på
og bad om at låne telefonen.

Han sagde,
der var sket en ulykke.

Men det slog mig,
at det han sagde...

mindede om det,
der stod i aviserne i dag...

i forbindelse med overfaldet
på forfatteren og hans kone.

For et øjeblik siden...

Hvis De synes,
det er nødvendigt...

men jeg er vis på,
han er gået.

Udmærket.

Tusind tak.

Hej!

Så mødes vi omsider.

Vores lille disgas gennem brevhullet,
var ikke helt fyldestgørende, vel?

Hvem er De?

Hvordan er De kommet ind?

Hva' fanden er De ude på?

Fyda, fyda, fyda!

Skidne, gamle mærska!

Hør nu her, din lille lort.

Kan du så se at komme ud.

La' den være!

Det er et meget stort kunstværk.

Hva' fanden vil du?

For at være helt ærlig, frue...

så deltager jeg i en
international studenterdyst...

om hvem der kan sælge
flest tidsskrifter.

Drop det lort, knægt...

og forsvind før det bli'r
alvorligt for dig.

La' så den være!

Forsvind så!

Forpulede kryb!

Jeg skal lære dig at bryde
ind hos ordentlige folk.

- Afsted! Politiet er på vej.
- Lige et minuta, bejser!

Jeg er blindet!

I dumme svin!

Jeg er blindet!

Jeg kan ikke se!

Det nytter ikke at sidde der
og håbe, små brødre.

Jeg si'r ikke en slovo,
uden min sagfører er her.

Jeg kender loven, skiderikker.

Udmærket, Tom.

Så må vi vise vores lille ven Alex,
at det gør vi også...

men at det at kende loven
ikke er nok.

Grim skramme du har der.

Spolerer hele din skønhed.

Hvem har givet dig den?

Hvordan er det sket?

Hvorfor gør du det?

For damen du overfaldt...

din afskyelige...

slyngel.

Godaften, mr. Deltoid.

De er i værelse B.

Godaften, hr. politiassistent.

- Vil De ha' Deres te nu?
- Nej tak, vi venter.

Lad mig få nogen papirhåndklæder.

Vi forhører arrestanten nu.

Måske De vil med ind?

Godaften, d'herrer.

Sikken han dog ser ud!

Se den tilstand han er i.

En ren lille sexbøddel.

Vold avler vold.

Han slog på lovens håndhævere.

Ja, så er jeg jo ude af billedet.

Det var ikke mig!

Tal min sag, sir.
Så slem er jeg heller ikke.

Jeg blev offer for andres forræderi.

Snakker godt for sig selv, hva'!

Hvor er mine luskede bøjsere?
Nap dem før de smutter!

Det var deres idé...

de tvang mig til det.
Jeg er uskyldig!

Du er en morder nu,
lille Alex.

En morder.

Det passer ikke, sir.

Det var kun et ganske lille bosch.

Hun trak vejret.
På ære.

Jeg kommer lige fra hospitalet.

Hun er død.

De er bare ude på
at skræmme mig.

En ny form for tortur.

- lkke osse?
- Det bli'r din egen tortur.

Jeg håber til Gud,
den torterer dig til vanvid.

Vil De gi' ham een på bøffen,
så værsgo' .

Vi holder på ham.

Han må være en stor
skuffelse for Dem.

Her begynder den sådan rigtige
tragiske del af historien...

o mine brødre og eneste venner.

Efter en retssag med dommere
og nævninge...

og hårde ord mod jeres ven
og ærbødige fortæller...

blev han dømt til
14 år i Statka nr. 84 F...

blandt stinkende perverterede
og rå forbrydere.

Chokket fik far til at hamre
sine forslåede, krotchige gafler...

mod den uretfærdige himmelboss.

Og mor vuhuhuede
af moderlig sorg over...

at hendes eneste avl...

svigtede alle
på en så chokpoppet måde.

Vi er fra Themsen.

Luk op for os.

Her er fangens fængslingskendelse.

- Navn?
- Alexander de Large.

De er nu i det kongelige
Parkmoor-fængsel...

og fra nu af tiltaler De
alle funktionærer med "sir" .

Navn?

Alexander de Large, sir.

Straf?

14 år, sir.

Forbrydelse?

Mord, sir.

Tag håndjernene af ham.

De er nu 655321 ...

og De har pligt til
at huske dette nummer.

Udmærket.

Tak.

Tøm lommerne.

Er De i stand til at se
den hvide streg...

på gulvet bag Dem...

655321?

Deres tæer hører til...

på den anden side.

Kom så.

Tag den op igen...

og læg den
ordentligt ned.

En halv plade chokolade.

Et nøglebundt i en hvid metalring.

En pakke cigaretter.

2 plastic-kuglepenne...

1 sort, 1 rød.

En lommekam, sort plastic.

En notesbog...

rød læderimitation.

En 10-pence.

Et stål-armbåndsur...

"Timawrist" med
elastisk metalrem.

Er der mere i lommerne?

Skriv under her
på Deres dyrebare ejendele.

Tobakken og chokoladen...

må De afgive...

fordi De nu er fange.

Gå over til bordet
og klæd Dem af.

Var De i varetægtsarresten
i morges?

1 jakke, blåstribet.

Ja, sir.

Religion?

D.E.F., sir.

Den engelske folkekirke?

Ja.

Brunt hår?

Lyst hår, sir.

Blå øjne?

Bruger De briller
eller kontaktlinser?

1 skjorte,
blå med fast krave.

Er De blevet behandlet for
nogen alvorlige sygdomme?

1 par støvler, sort læder
med lynlås. Slidte.

Har De lidt af nogen
mentale sygdomme?

Har De kunstige tænder
eller kunstige lemmer?

1 par benklæder,
blåstribede.

Har De været ude for besvimelser
eller svimmelhed?

1 par sokker, sorte.

Er De epileptiker?

1 par underbukser,
hvide med blå linning.

Er De, eller har De
været homoseksuel?

Og så mølkuglerne.

Front mod væggen...

bøj Dem helt ned.

Kønssygdomme?

Utøj?

Den vej ud i bad.

Hvad vil I vælge?

Vejen ind og ud
af institutioner som denne?

Ja, det bli'r vel mest ind
for de fleste af jer.

Eller vil I lytte til
det hellige evangelium...

og indse,
at straffen venter...

de, der ikke angrer,
både nu og i evigheden.

En flok idioter er I...

som sælger jeres fødselsret
for en skål kold grød...

for spændingen ved tyveri...

og vold...

for trangen til
at leve stærkt.

Jeg spørger jer,
hvad er det værd...

når vi har...

uimodsigeligt bevis for...

at Helvede eksisterer?

Jeg ved det...

jeg ved det, venner.

I visioner...

har jeg fået at vide...

at der findes et sted...

mørkere end noget fængsel...

hedere end nogen jordisk ild...

hvor sjælen...

hos de, der ikke angrer,
forbryderiske syndere som jer...

Le ikke, fordømte!

Syndere som jer...

der skriger...

i uendelig,
uudholdelig smerte...

deres hud...

rådner og falder af...

og en ildkugle roterer...

i deres frådende indvolde.

Jeg ved det, åh ja, jeg ved det!

Stille! Så slutter vi
med at synge...

nr. 258 i fangesalmebogen.

Må vi så få respekt, køtere!

Jeg var et omstrejfende får.

- Syng så!
- Jeg satte ikke pris på hjorden.

Jeg satte ikke pris på
min hyrdes stemme.

Jeg ville ikke ledes.

Højere!

Det havde langt fra
været opbyggeligt...

at være 2 år i denne sump
og menneske-zoo...

med brutalt sparkende
og boschende vogtere...

og fjogede fanger,
der savlede...

over en lækker...

ung kanutsjek,
som jeres fortæller.

Det var mit job...

at hjælpe hyrdepeter
ved gudstjenesterne.

En stor bolsjevik-skid...

men han ku' li' mig,
fordi jeg var så ung...

og også var blevet interesseret
i den store bog.

Jeg læste alt om pinslerne
og tornekronen...

og jeg viddede mig selv...

som deltager, ja som leder
af boschingen og naglingen...

klædt efter højeste
romerske mode.

Sidste del var kedeligere...

med mere prækesnak
end slagsmål...

og go' gammel ind-ud.

Jeg ku' li' der, hvor de gamle
johiddier boschede hinanden...

og så drak deres hebræervino...

og gik i seng
med konernes tjenerinder.

Det holdt mig oppe.

"Søg ikke sammen
med onde mænd."

"Thi deres tanker
kredser om røveri...

og deres læber taler svig."

"Om du mister håbet,
når du trættes på trængslens dag...

da vil din styrke svækkes."

Fint, min søn.

Fader!

Jeg har da forsøgt, ikke?

Det har du, min søn.

Gjort mit bedste, ikke?

Jeg har aldrig
overtrådt reglerne, vel?

Det har du bestemt ikke, 655321 .
Du har været hjælpsom...

og vist ægte ønske
om forbedring.

Fader!

Må jeg spørge om noget
helt privat?

Naturligvis, min søn.

Har du nogen bekymringer?

Hold dig ikke tilbage.

Jeg ved...

om de drifter,
der kan plage unge mænd...

som er udelukket...

fra samvær med kvinder.

Nej, fader, det er slet ikke
sådan noget.

Det er det der nye,
man snakker om.

Den der nye behandling...

som får een lynhurtigt
ud af fængslet...

og sikrer at man
aldrig kommer tilbage.

Hvor har du hørt om det?

Hvem har talt om det?

Det er sådan noget, man hører.

To af vogterne snakkede om det...

og man ku' ikke undgå
at høre det.

Så falder man over
et avisudklip på værkstedet...

og der står det altsammen.

Hva' med at sætte mig
på den behandling?

Jeg går ud fra...

du tænker på...

Ludovico-teknikken?

Jeg ved ikke,
hvad den hedder.

Jeg ved kun,
den får een hurtigt ud...

og sikrer,
man ikke kommer igen.

Det er ikke bevist, 655321 .

Det er endnu kun
på forsøgsstadiet.

Men den bli'r da brugt, ikke?

Endnu ikke her i fængslet.

Chefen stiller sig tvivlende...

der siges at være
alvorlige ulemper ved den.

Jeg er ligeglad med ulemperne.

Jeg vil bare gerne være god.

Være een stor godhed...

resten af livet.

Spørgsmålet er...

om denne teknik...

virkelig gør folk gode.

Godhed kommer indefra.

Godhed...

er selvvalgt.

Kan mennesket ikke vælge...

er det ikke menneske mere.

Jeg forstår ikke det med...

hvorfor og hvordan, Fader...

jeg ønsker kun at være god.

Vær tålmodig, min søn.

Sæt din lid til Herren.

"Belær din søn, og han
skal vederkvæge dig...

og bringe glæde til din sjæl."

Amen.

Alle tilstede og alt korrekt, sir.

Hør nu godt efter.

Stil op i to rækker...

med front denne vej.

Skynd jer nu...

og ti stille.

Fangerne klar til inspektion, sir.

Hvor mange i hver celle?

4 i denne afdeling, sir.

Sammenstuvning af forbrydere...

gi'r koncentreret kriminalitet
midt under afsoningen.

De har ret. Vi behøver større
fængsler. Flere penge.

Ganske udelukket, kære ven.

Regeringen kan ikke
mere ulejliges...

med forældede
fængselssociologiske teorier.

Snart skal måske alle fængsler
bruges til politiske fanger.

Ordinære forbrydere må klares
ved forebyggende behandling.

Den kriminelle tendens
må simpelthen dræbes.

Det vil kunne gennemføres
om et års tid.

Man kan jo se,
at straf ikke betyder spor for dem.

De nyder deres såkaldte straf.

De har fuldkommen ret, sir.

Hold din forpulede kæft!

Hvem sagde det?

Det gjorde jeg, sir.

Hvad er De fængslet for?

Uagtsomt manddrab, sir.

Det var groft rovmord
på en kvinde!

14 år, sir.

Storartet!

Han er foretagsom...

aggressiv...

udadvendt.

Ung...

fræk...

forhærdet.

Han er velegnet.

Skulle vi ikke lige kigge
på afd. C først?

Nej, det er tilstrækkeligt.
Han er perfekt.

Send hans papirer.

Denne forhærdede slyngel...

vil blive forvandlet
til uigenkendelighed.

Mange tak for chancen, sir.

Lad os håbe,
De får mest muligt ud af den.

Skal vi gå op på mit kontor?

Kom ind.

655321, sir.

Hen til den hvide streg.

Fuldt navn og nr. til direktøren.

Alexander de Large, sir.
655321 .

Jeg går ikke ud fra, De ved,
hvem der var her til morges.

Det var ingen ringere
end indenrigsministeren.

Den nye indenrigsminister...

en meget ny kost,
som man siger.

Nu har disse latterlige
nye ideer altså nået os...

og en ordre er en ordre...

selvom jeg i fortrolighed vil sige,
at jeg ikke er enig.

Bli'r De slået,
slår De igen, ikke sandt?

Skulle så ikke også staten,
der bliver slået af jer slyngler...

slå igen?

De nye synspunkter mener nej.

Nu skal de onde gøres gode...

hvilket forekommer mig
højst uretfærdigt.

Hold din skidne kæft, dit afskum!

De skal reformeres.

I morgen føres De til
denne hr. Brodsky.

De bli'r overført
til Ludovico-klinikken.

Det menes,
at De så vil kunne...

løslades om godt 14 dage.

De udsigter glæder Dem vel?

Svar når direktøren spørger!

Ja, sir, tusind tak.

Jeg har gjort mit bedste her.

Jeg er dem allesammen
meget taknemmelig.

Skriv under på den punkterede linie.

Læs ikke, skriv under!

Der står, ar De går med
til at fængselsstraffen ændres...

til underkastelse af
Ludovico-behandlingen.

Også denne...

og en kopi til.

Næste morgen blev jeg kørt...

til Ludovico-klinikken...

i udkanten af byen.

Det var en puslinki smule trist...

at forlade gamle statka...

som altid med steder,
man har vænnet sig til.

Lad fangen gøre holdt.

Jeg er vagtchef Barnes.

Jeg kommer for
at overføre 655321 ...

fra Parkmoor til
Ludovico-centret.

Jeg har ventet Dem.

Jeg er dr. Alcott.

Javel, sir.

- Er De klar til at modtage fangen?
- Ja, naturligvis.

Vil De underskrive
overførselspapirerne?

Her, sir.

Her...

og der, sir.

Fange og vogter fremad.

Holdt!

Undskyld mig.

Er det ham, der skal
tage sig af fangen?

Et lille råd, doktor,
hold øje med ham.

En brutal sjover har han været,
og det bli'r han igen.

Trods al hans smisken for præsten
og læsning i Biblen.

Det klarer vi nok. Vil De vise
den unge mand hans værelse?

Værsgo', denne vej.

Godmorgen, doktor.

Godmorgen, Alex.

Jeg er dr. Branom,
dr. Brodskys assistent.

Dejligt vejr, hva'!

Det er det bestemt.

- Hvordan har De det i dag?
- Fint, fint.

Om lidt begynder vi...

behandlingen.

Meget heldigt for Dem
at blive valgt.

Det ved jeg, og jeg er
meget taknemmelig.

Så skal vi være venner,
ikke Alex?

Det håber jeg.

Er det noget,
jeg falder i søvn af?

Nej, slet ikke.

- Vitaminer måske?
- Noget i den stil.

De er lidt underernæret...

så De får
et skud efter måltiderne.

Om på højre side...

og træk bukserne halvt ned.

Hvad går behandlingen ud på?

Den er ganske enkel...

vi viser Dem blot nogle film.

Altså ligesom at gå i biografen?

Noget i den stil.

Herligt.

Ka' godt li'
at vidde gamle film.

Og vidde film kom jeg til.

De tog mig ind i en bif...

jeg aldrig har set magen til.

Jeg kom i spændetrøje...

med cisternen
bundet til en pude...

med ledninger allevegne.

Så satte de øjenklemmer på...

så jeg ikke ku' lukke dem,
hvor meget jeg end prøvede.

Det var helt skørt...

men jeg lod
dem gøre det, de ville.

Sku' jeg være en fri,
ung kanutsjek om 14 dage...

måtte jeg gennemgå
en del inden, o brødre!

Den første begyndte
som en go' knaldfilm...

af dem fra Hollywood.

Lyden var virkelig chokpop.

Man ørede skrigene
helt realistisk...

også de boschende
kanutsjekkers...

tunge åndedræt og gisp.

Og tænk jer så...

så begyndte vor gamle ven...

den røde, røde vino
fra tønde at flyde.

Ens overalt...

som blev den leveret...

fra samme firma.

Det var skønt.

Skægt at det
virkelige livs farver...

kun synes rigtig virkelige...

når man vidder dem på film.

Hele tiden mens jeg sad der...

begyndte jeg at mærke...

at jeg slet ikke havde det godt.

Jeg tænkte, at det nok var
al den mad og vitaminerne.

Jeg prøvede at glemme det,
og koncentrerede mig om næste film...

der gik lige til den
med en devotchka...

som fik den go'e, gamle
ind-ud, ind-ud...

først af den kanutsjek...

så af en anden...

så af en anden.

Da vi kom til nr. 6
eller 7 kanutsjek...

der fjottede og skrattede
og så gik til den...

følte jeg mig rigtig sløj...

men jeg ku' ikke
lukke glanerne.

Selvom jeg prøvede
at flytte glanekuglerne...

ku' jeg ikke komme ud...

af filmens skudlinie.

Jeg skal brække mig.

Gi' mig noget,
jeg ka' brække mig i.

Om lidt vil medicinen...

gi' forsøgspersonen lammelser...

samt en stærk følelse
af angst og hjælpeløshed.

En af vores første
forsøgspersoner beskrev det...

som dødsfornemmelse...

som kvælning eller druknen.

På dette stadium har vi erfaret...

at den mest
effektive association...

finder sted mellem
den fysiske katastrofefornemmelse...

og den vold han iagttager.

Dr. Brodsky er meget tilfreds.

De har reageret meget positivt.

I morgen bli'r der 2 forevisninger,
morgen og eftermiddag.

Ska' jeg vidde 2 gange
på een dag?

De bli'r nok lidt mat bagefter...

men vi må jo ta' hårdt fat.
De skal jo kureres.

Det var grusomt.

Selvfølgelig.

Vold er jo en grusom ting.

Det er det,
De er ved at lære.

På Deres krop.

Jeg forstår ikke,
hvorfor jeg følte mig syg.

Det gjorde jeg aldrig før,
tværtimod.

Både at gøre det og se på det
var virkelig chokpop.

De følte Dem syg, fordi De
er ved at forbedre Dem.

Sunde mennesker
reagerer på vold...

med angst og kvalme.

De er altså ved at blive sund.

I morgen aften bli'r De
endnu sundere.

Det var næste dag, brødre...

og jeg havde virkelig...

gjort mit bedste...

og siddet som en chokpoppet,
villig kanutsjek...

på torturbænken...

mens de viste ækle strimler
ultravold på lærredet.

Men ikke på lydbåndet, brødre.
Der var kun musik til.

Midt i brækfornemmelserne
hørte jeg...

hvad det var,
der smældede og brusede.

Det var Ludwig Van...

9nde symfoni...

4. sats.

Stands det!
Stands det!

Det er syndigt!

Det er syndigt!

Hvad er det,
der er syndigt?

At bruge Ludwig Van på den måde.
Han har ikke gjort noget galt.

Beethoven skrev bare musik.

Mener De baggrundsmusikken?

Har De hørt Beethoven før?

De er altså glad for musik.

Det må han ta' med.

Her har vi måske straf-elementet.

Guvernøren vil blive glad.

Beklager, Alex.

Det er for Deres eget bedste.

De må bære over med os
lidt endnu.

Det er ikke fair,
at jeg skal blive syg...

når jeg hører
skønne, skønne Ludwig Van.

De må ta' chancen, min ven.

De har selv valgt det.

De behøver ikke fortsætte.

De har lært mig,
at ultravold og mord...

er forkert, frygtelig forkert.

Jeg har fået min lektion.

Jeg indser nu,
hvad jeg aldrig før har set.

Jeg er kureret...

Gud være lovet.

De er ikke kureret endnu.

Jamen, sir!

Frue!

Jeg indser, det er forkert.

Forkert fordi det sådan
er imod samfundet.

Fordi alle har ret til
at leve og være glade...

uden at sku' bosches
og sprættes.

Nej, nej.
Det må De overlade os.

Om mindre end 2 uger
er De en fri mand.

Mine damer og herrer...

vi vil nu præsentere
forsøgspersonen selv.

Som De ser, er han
rask og velnæret.

Han har lige fået en god nats
søvn og et godt måltid...

er medicinfri...

og ikke under hypnose.

I morgen sender vi ham
tillidsfulde ud i verden igen...

som den sødeste fyr,
man kan møde en forårsmorgen.

Hvilken forandring,
mine damer og herrer...

fra den usle slyngel,
staten idømte...

en unyttig straf
for 2 år siden.

Uforandret efter 2 år.

Siger jeg uforandret?

Ikke helt.

Fængslet lærte ham
falske smil og hykleri...

logrende, fedtet,
krybende smisken.

Også andre laster
lærte det ham...

og bekræftede for ham dem,
han længe havde udøvet.

Vort parti lovede
at genoprette lov og orden...

at gøre gaderne trygge
for alle fredselskende borgere.

Dette løfte er nu ved
at blive en realitet.

Mine damer og herrer,
dette er et historisk øjeblik.

Kriminel vold vil snart
høre fortiden til.

Men nu ikke flere ord...

handling taler stærkere.

Og nu til handling.

Følg nøje med!

Vi har vovet os langt ud
med det her.

Jeg har fuld tiltro til Brodsky.

Hvis Gallup har ret,
har vi intet at miste.

Hej, din lort!

Du vasker dig nok ikke...

sådan som du stinker?

Hvad mener du dog?
Jeg var i brusebad i morges.

Nå, så det var han!

Vil du påstå,
jeg lyver?

Nej, broder.

Så mener du altså,
jeg er hel-idiot?

Hvorfor gjorde du det, bror?

Jeg har aldrig generet dig.

Vil du vide hvorfor?

Nu skal jeg vise dig.

Jeg gør sådan...

og sådan...

og sådan fordi jeg ikke
kan li' din ækle type.

Og hvis du er ude på noget...

så gå bare til den.

Kom så!

Jeg skal brække mig.

Skal du brække dig?

La' mig komme op.

Næ, hør nu her.

Vil du op...

må du først
gøre noget for mig.

Kan du se den sko?

Den skal du slikke.

Kom så.

Slik den!

Og så, o brødre...

tænk, så stak jeres trofaste ven
og lidende fortæller...

sin røde jazig
halvanden kilometer ud...

for at slikke
hans bvadr støvler.

En gang til!

Den frygtelige kvalme
kom brusende...

og vendte
min slags kampglæde...

til følelsen af
at sku' pikke af.

En gang til...

pænt og ordentligt.

Mange tak!

Det er vist tilstrækkeligt.

Tak, mine damer og herrer.

Hun kom mod mig i lyset...

det var som et himmelsk lys...

og det slog straks
ned i cisternen...

at ta' hende der på gulvet...

til en go', gammel ind-ud
rigtig vildt.

Men som et skud
ramte kvalmen mig...

som en detektiv,
der lurer rundt om hjørnet...

og nu dukker op
for at anholde een.

Tak!

Mange tak!

De har det vel ikke
alt for skidt?

Nej, jeg har det strålende, sir.

- Godt!
- Var det i orden?

Klarede jeg mig godt?

Storartet, min ven, storartet.

Som De ser...

drives forsøgspersonen
mod det gode...

ved paradoksalt nok
at blive drevet mod det onde.

Trangen til voldshandlinger...

ledsages af voldsom fysisk lede.

For at imødegå denne
må han slå om til...

den stik modsatte holdning.

Nogen spørgsmål?

Valget!

Drengen har faktisk
intet valg, vel?

Selvopholdelse...

frygt for fysisk smerte...

drev ham til denne
groteske selvunderkastelse.

Det var tydeligt nok uægte.

Nok handler han ikke mere forkert...

men han er ikke mere i
besiddelse af et moralsk valg.

Det er jo rene spidsfindigheder!

Det drejer sig ikke om
den højere etik...

kun om at nedskære
kriminaliteten...

og lette den hårrejsende
overbelægning af fængslerne.

Han bli'r en sand kristen...

som vender den
anden kind til...

som hellere vil
korsfæstes end korsfæste...

Syg i hjertet bare ved tanken
om at dræbe en flue.

Genvundet!

Må himlens engle
glæde sig!

Hovedsagen er at det virker.

Næste dag var jeres ven
og ærbødige fortæller...

en fri mand.

KATTEKVINDE-MORDEREN
ALEX FRI

FORBRYDERKUR VIL FREMME
LOV OG ORDEN

Hej med jer, Æf og Æm.

Mor!

Godt at se dig, skat!

Sikke en overraskelse.

- Rart at se dig.
- Går det godt?

Hvordan har du det?

Fint.

Holder skindet på næsen.

Ja, så er jeg tilbage.

Hvorfor meddelte du det ikke?

Det sku' være en overraskelse...
for dig og Æf.

Overraskende er det jo...
men lidt forvirrende.

Vi har først lige
læst det i aviserne.

Du sku' ha' meddelt os det.

Selvfølgelig er vi glade for
at se dig.

Og helt kureret.

Ja, de gjorde et mægtigt arbejde.

Jeg er helt forvandlet.

Alt ved det gamle her.

Der sidder en fremmed
fyr i sofaen...

og gumler ristede smosker.

Det er Joe.

Han...bor her nu.

Logerende...

er han faktisk.

Han lejer dit værelse.

Næ goddag, Joe.

Kan du li' værelset?

Ingen klager?

Jeg har hørt om dig.

Jeg ved, hvad du har lavet.

Knust dine stakkels,
sørgende forældres hjerte.

Så du er kommet hjem?

For at pine livet af dine
dejlige forældre igen?

Det bli'r over mit lig,
si'r jeg...

for de har ladet mig være
som en søn...

mere end som logerende.

I må ikke slås, drenge.

Hold dig dog for munden!

Det er pisseækelt.

Er der noget galt?

Det er behandlingen.

Ækelt!
Ta'r ens appetit.

Lad ham være, Joe.
Det er behandlingen.

Bør vi ikke gøre noget?

Skal jeg lave en lille kop te?

Hvor er alle mine ting?

Det blev altsammen...

fjernet...

af politiet.

Det er de nye regler...

om erstatning til ofrene.

Hva' med Basil?

Hvor er min slange?

Den var sådan...

ude for en ulykke.

Den...døde.

Hva' sker der så med mig?

Jeg mener...

det er jo mit værelse...

det kan ingen benægte.

Det er også mit hjem.

Hva' har I at foreslå, Æf og Æm?

Ja, det må vi jo tænke over.

Vi ka' jo ikke smide Joe ud...

sådan uden videre, vel?

Joe udfører jo et arbejde her.

En kontrakt har vi for 2 år...

og vi har sådan lavet en aftale...
ikke også, Joe?

Forstår du...

Joe har betalt
næste måneds leje, så...

hvad vi end gør,
kan vi ikke bare...

be' ham gå.
Kan vi vel?

Det er jo ikke bare det.

Jeg har jo jer to at tænke på.

I har været som en far og mor.

Det ville ikke være pænt,
om jeg gik og overlod jer...

til det der uhyres
forgodtbefindende...

han som aldrig var
som en rigtig søn.

Se nu græder han.

Det er bare hans snuhed.

La' ham finde et værelse
et andet sted.

La' ham lære af sine fejl.
Sådan en styg dreng...

fortjener ikke
en så go' mor og far.

All right.

Jeg har forstået.

Jeg har lidt...

jeg har lidt og lidt...

og alle vil ha',
jeg skal blive ved med det.

Du har fået andre til at lide.

Det er kun retfærdigt,
at du selv skal lide.

De fortalte alt,
hvad du har lavet...

når vi sad her om aftenen...

og det var rystende ting
at høre på.

Gjorde mig helt syg
en masse af det.

Se nu, hvad du har
gjort mod din mor.

Godt...

så går jeg.

I vidder mig aldrig mere.

Jeg klarer mig selv.

Tak for'ed. La' det hvile tungt
på jeres samvittighed.

Sådan må du ikke ta' det, dreng.

Ka' du undvære
et par mønter, bror?

Ka' du undvære
et par mønter, bror?

Ka' du undvære
et par mønter, bror?

Tak, bror.

Jamey Mack...

hvad ser jeg?

Den hellige Gudsmoder
og alle helgener bevare os!

Jeg glemmer aldrig et ansigt!

Slip mig, bror.
Har aldrig set dig før.

Det er det rådne svin,
der nær slog mig ihjel.

Ham og hans venner...

slog og sparkede mig.

Stands ham!

De lo af mine klager.
Det lille mordersvin!

En hel flod af skidne,
gamle mænd...

væltede over jeres
ærbødige fortæller...

med deres blafrende gafler
og hornede kløer.

Det var alderdommen,
der gik på ungdommen.

Jeg turde ikke gøre
en eneste ting...

for hellere blive tævet...

end brækfornemmelsen
og den grusomme smerte.

Hold så op med at forstyrre
den statslige ro.

Afsted med jer.

Hvad skete der, sir?

Minsandten...

om det ikke er lille Alex.

Længe siden, bøjser!

Hvordan går det?

Umuligt!

Jeg tror ikke på det!

Glanerne er jo de bedste vidner.

Ingen fup...

nul trylleri, lille Alex.

Et job for to,
som nu er i job-alderen.

Politiet!

Kom, Alex...

la' os ture den lidt.

Hør nu her, små bøjsere.

Jeg fatter ikke en lyd.

De gamle dage er forbi...

jeg har fået min straf.

Jeg er helbredt.

Helbredt...

ja det fik vi læst højt
af politiassistenten.

Han sagde,
det var en udmærket måde.

Hva' er det her?

Det var dem,
der overfaldt mig.

I ka' da ikke være på deres side.

Det kan du da ikke, Dim.

Vi baskede lidt med ham
i gamle dage...

og nu vil han ha' sin egen
lille hævn. Husker du, Dim?

Min hukommelse om den tid
er ikke så chokpop.

Og kald mig ikke Dim mere...

men hr. betjent.

Og dog husker vi tilstrækkeligt.

Vi vil bare sikre os,
at helbredelsen holder.

Så er det nok, bøjser.

Lidt endnu, han spræller stadig.

Vi vidder nok mere til dig, bøjser.

Så du er helbredt, hva'?

Hvor sku' jeg gå hen...
uden hjem og uden penge?

Jeg græd for mig selv.

Hjem, hjem...

det var det, jeg ville.

Og hjem kom jeg, brødre...

uden i min nedtrykte tilstand
at vide...

hvor jeg var og havde været før.

Hvem kan det dog være?

Nu skal jeg se.

Hvem er det?

Den unge mand må ha' hjælp.

Du godeste!

Hvad er der sket, min ven?

Og vil I tænke jer...
o brødre og eneste venner.

Jeres trofaste fortæller...

hang der hjælpeløs
som en baby på arm.

Pludselig forstod han,
hvor han var...

og hvor han kendte
skiltet "home" fra.

Men jeg vidste mig sikker.

Vidste han ikke ville huske mig...

for i de sorgløse dage...

bar jeg og bøjserne...

masker, som var virkelig
chokpop forklædning.

Det var politiet...

det modbydelige politi...

de slog løs på mig, sir.

Politiet slog løs på mig.

Jeg kender Dem!

Er det ikke Deres billede
i avisen?

Så jeg Dem ikke
på skærmen i morges?

Er De ikke det arme offer
for den ny teknik?

Jo...

det er netop det jeg er...
et offer, sir.

Så kommer De jo
som sendt af forsynet.

Torteret i fængslet...
og nu torteret af politiet.

Jeg føler med Dem, arme dreng.
Andre ulykkelige har før søgt herhen.

Politiet slæber gerne ofrene ud
på disse kanter.

Men at De...

der også på anden måde
er offer, skulle komme.

De ryster jo af kulde.

Lav et bad...

til den unge mand,
Julian.

Mange tak, sir.

Gud velsigne Dem.

Han kan blive det stærkeste
tænkelige våben...

mod regeringen
ved det kommende valg.

Den praler jo så meget med...

at ha' bekæmpet kriminaliteten
i den sidste tid...

med rå børster i politiet...

og viljesvækkede indoktrinering.

Vi har set det i andre lande.

Det er kun begyndelsen.

Før vi ved det, har vi hele
totalitærstats-apparatet.

Drengen her er et levende bevis
på dette djævelskab.

Folk må gøres bekendt med det,
de må se ham.

Store frihedstraditioner
må forsvares. Friheden er alt.

Folk vil bare lade det ske...

vil sælge friheden
for ro og orden...

derfor må de vejledes...

til at protestere.

Udmærket.

Mange tak.

Ja, han er her.

Godaften, sir.

Det var venligt af Dem
at gi' mig det her.

Her var ingen,
så jeg gik bare igang.

Håber det er i orden?

Naturligvis.

Er maden i orden?

Herlig, sir.

Prøv vinen.

Tak, sir.

Skål!

Alt godt!

Vil De ikke være med?

Det tillader mit helbred ikke.

Nej tak.

1960...

Chateau Saint Estephe...

Medoc.

Fint mærke.

Meget fin...

farve.

Lugter godt.

Fin lille årgang.

Ja, så skål da.

Meget forfriskende.

Det glæder mig,
De værdsætter god vin.

Tag et glas til.

Min kone...

sørgede altid for alt, så jeg
kunne samle mig om at skrive.

Deres kone...er hun bortrejst?

Nej, hun er død.

Det gør mig ondt at høre.

Hun var ude for
en frygtelig voldtægt.

Vi blev overfaldet
af en grusom bande...

her hvor vi nu sidder.

Jeg blev hjælpeløs invalid,
men for hende var chokket for stort.

Lægerne sagde,
det var lungebetændelse...

fordi det skete kort efter
en influenzaepidemi.

Men jeg vidste, hvad det var.

Et offer for de moderne tider,
stakkels pige.

Og De er et nyt offer...

men De kan hjælpes.

Jeg ringede til nogle venner,
mens De badede.

De vil gerne hjælpe Dem.

Hjælpe mig?

- Hvem er de?
- Meget betydningsfulde mennesker...

som er interesserede i Dem.

Det er nok dem.

Jeg vil ikke ulejlige mere.
Jeg må hellere gå.

Det er bestemt ingen ulejlighed.

Lad mig fylde Deres glas.

Nå, så det er den unge mand.

Goddag.

Det glæder mig.

Undskyld det sene tidspunkt...

Men Frank fortalte
om Deres problem...

og vi ville gerne hjælpe.

Meget venligt af Dem.

Jeg forstår, De havde
et temmelig...

ubehageligt...

møde...

med politiet i aften.

Det kan man vist
godt kalde det.

Hvordan har De det nu?

Meget bedre tak.

Må vi stille et par spørgsmål?

Helt i orden.

Som sagt har vi hørt om Dem...

og er interesseret i Deres sag.

Vi vil gerne hjælpe Dem.

Sku' vi...

gå i gang?

Aviserne omtalte...

at De udover indoktrinering...

imod sex og vold...

også uforvarende blev
indoktrineret i mod musik.

Det var vist ikke planlagt.

Forstår De...

jeg er meget glad for musik.
Især Beethoven.

Ludwig van Beethoven.

B...e...

Og så var det...

at mens de viste en særlig slem
film sådan om koncentrationslejre...

blev der spillet Beethoven.

Og nu reagerer De på musik...

på samme måde som
på sex og vold?

Nej, forstår De, det er ikke
al musik, kun den 9nde.

Beethovens 9nde symfoni?

Ja. Jeg kan ikke høre
den 9nde mere.

Når jeg hører den...

får jeg den
underlige fornemmelse...

og kan kun tænke på
at pikke af.

- Hvilket?
- Pikke af...jeg mener døden.

Jeg ønsker kun at dø fredeligt...

sådan uden smerter.

Føler De det sådan nu?

Nej, ikke helt...

men jeg er stadig...

elendig...

og i meget skidt humør.

Har De stadig...

selvmordstanker?

Lad mig sige det sådan...

at jeg føler mig helt nede.

Jeg ser ikke nogen fremtid...

og jeg føler, at der
nårsomhelst sker noget frygteligt.

Udmærket, Frank.

Kør vognen frem, Julian.

Jeg vågnede.

Smerterne og kvalmen
væltede ind over mig.

Så forstod jeg,
hvad det var.

Musikken, der kom
op gennem gulvet...

var vor gamle ven
Ludwig van...

den frygtede 9nde symfoni.

Luk op!

Sluk for den!

Stands den!

Stands den!

Stands den!

Pludselig viddede jeg,
hvad jeg sku' gøre...

hvad det var jeg gerne ville...

at ta' livet af mig...

pikke af...

droppe denne grusomme verden
een gang for alle.

Et øjebliks smerte måske...

og så sove...

for evigt...

for evigt.

Jeg sprang, o brødre...

og faldt hårdt...

men jeg pikkede ikke af.

For så havde jeg...

jo ikke kunne fortælle alt det,
jeg har fortalt.

Jeg kom tilbage til livet
efter en lang sort pause...

der ligeså godt ku' ha'
været en million år.

Han er ved bevidsthed, doktor.

Regering Bebrejdes Umenneskelige
Metoder Mod Kriminelle

Minister Anklages For
Umenneskelig Kur

"Regeringen Er Morder"

Siger Læge i Alex-Sagen.

Oprør Over Krimi-Kur-Drengen.

Alex's Dødsspring
Tilskrives Hjernetrusten.

Dav, min dreng.

Hvordan går det?

Har du det bedre?

Hva' ...

går der af jer...

Æf og Æm?

Hvad får jer til...

at tro...

I er velkomne?

Så, mor...

det mener han jo ikke.

Du var i avisen igen.

Der stod...

man havde gjort dig
stor skade.

At det var...

regeringen...

der drev dig til...

at ta' livet af dig.

Og når vi tænker over det...

er det måske også
på en måde...

vores skyld.

Dit hjem er dit hjem...

når alt kommer til alt.

- Hvordan har De det i dag?
- Fint, fint.

- Jeg er dr. Taylor.
- Har ikke set Dem før.

Jeg er Deres psykiater.

Behøver jeg sådan een?

Hører med til rutinen.

Ska' vi snakke om
mit sexliv eller hva'?

Nej, jeg viser Dem
nogen lysbilleder...

og så si'r De,
hvad De mener om dem.

Ved De noget om drømme?

Ja, noget.

- Ved De, hvad de betyder?
- Måske.

Noget der trykker Dem?

Ikke sådan, men...

jeg har hele tiden
en væmmelig drøm.

Dengang...

jeg var helt færdig...

og sådan bevidstløs...

havde jeg den hele tiden.

Lægerne kastede rundt
med min cisterne...

altså sådan med hjernen.

Jeg blev ved at ha' den drøm.

Tror De, det betyder noget?

Patienter, der har været udsat for
de skader, har tit sådanne drømme.

Det er en del
af helbredelsesprocessen.

Hvert billede mangler et svar...

fra en af de afbildede personer.

Nu si'r De, hvad De synes
vedkommende skal sige.

Godti-godti.

Er det ikke pragtfulde fjer?

Skal jeg så sige,
hvad den anden så si'r?

Tænk ikke for længe.

Sig det første,
der falder Dem ind.

Ler...
barber...

Den har ingen næb!

Udmærket!

Drengen du altid skændtes med
er alvorligt syg.

Jeg er helt tom.

Og nu smadrer jeg
dit fjæs, svedskedusk!

Hvad vil du?

Ingen tid til pjat, darling,
jeg kom bare for at læse meteret.

Gi' mig pengene tilbage
for det elendige ur.

Ved De hva' ...
stik det op i røven!

Gør hvad De vil med disse.

Ægge-nægger...

Så vil jeg...

smadre dem...

og samle dem...

op igen og...

Av for helvede!

Ja, det var det hele.

Alt i orden?

Håber jeg...

Var det alt?
Det ku' jeg godt li' .

Det glæder mig.

Hvor mange rigtige fik jeg?

Det gælder det ikke om her...

men De er godt på vej
til fuld helbredelse.

Hvornår kommer jeg ud?

Det varer nok ikke længe.

Så ventede jeg...

og, o brødre...

jeg fik det mægtigt ved...

at gumle æggenægger,
ristede smosker og...

skønne bøfboffer...

og så en dag...

sagde de, at der var
en ganske særlig gæst.

Vent udenfor et øjeblik.

Håber ikke min programændring
bringer uorden.

Patienterne er åbenbart
midt i maden.

Det er helt i orden.

- Godaften, min dreng.
- Hej, hej, små bøjsere.

Hvordan har De det i dag?

Strålende, sir.

Noget jeg kan gøre, hr. minister?

Nej tak, Sir Leslie.

Så overlader jeg det til Dem.

De har nok en hel stue
for Dem selv.

Ja...

det er også meget ensomt...

når jeg vågner om natten
med smerterne.

Dejligt at se De har det bedre.

Jeg har været i fast kontakt
med hospitalet...

og nu kommer jeg
for selv at se...

hvordan det går.

Jeg har været gennem
de fordømtes tortur, sir.

Ja, jeg ved, det har været ube...